Som led i stuegangsfunktionen gives her to vellykkede eksempler på involverende/aktiverende modeller for stuegang ud fra konceptet ”Grand Rounds”.
De to eksempler er fra hhv. Infektionsmedicinsk Afdeling, AUH hvor professor Lars Jørgen Østergaard fortæller om afdelingens positive erfaringer med Grand Rounds og fra Center for Planlagt for Planlagt Kirurgi, Silkeborg hvor de ekstern lektor Per Møller Hansen og ekstern lektor Morten Vase redegør for afdelingens anvendelse af Grand Rounds på Akut-Kronisk-semestret.
Inspireret af den angelsaksiske patientnære mesterlære i klinikken kan der være udbytte såfremt en gruppe studerende på fx 4 - 8 går en såkaldt "spørgende stuegang". Herved forstås, at der på stuegangen ved gennemgang af den enkelte patient udover de studerende også deltager en gruppe af seniore speciallæger. Den dygtige leder af en sådan "Grand Round" vil formå at differentiere sine spørgsmål vedrørende undersøgelse af patient/differentialdiagnoser/behandling således, at de er rettet mod det vidensniveau og kompetenceniveau som forventes på det pågældende niveau (medicinstuderende, KBU-læge og HU-læge).
Helt konkret kan han/hun bede den medicinstuderende foretage en detaljeret undersøgelse af f.eks. glandula thyroidea eller abdomen. Hvis den medicinstuderende har glemt noget, vil lederen bede en af de yngre læger om at supplere den af studenten udførte undersøgelse. Det samme kan ske med f.eks. en gennemgang af alle undersøgelsesresultater (biokemi, mikrobiologi, billeddiagnostik), som er udført hos den enkelte patient. F.eks. hvad er det for nogle mikroorganismer, der er identificeret på hvilket tidspunkt?, hvilken resistens foreligger for den enkelte mikroorganisme?, hvilke mekanismer til resistensudvikling anvender den specifikke mikrobe?, eller hvad er den positive og negative prædiktive værdi af en transthorakal ekkokardiografi til påvisning af en venstresidig endokarditis - og hvad er den så for en transesophageal. Når alle symptomer, objektive fund og parakliniske undersøgelser er belyst og gennemdiskuteret,foretages en evidensbaseret dialog om differentialdiagnostik og behandlingsprincipper med inddragelse af de andre deltagende speciallæger.
På den måde gøres undervisningen patientnær, klinisk og samtidig får patienten kvalificeret sit sygdomsforløb, diagnostik og behandling samt mulighed for at stille spørgsmål til sin egen situation.
Da alle deltagere i en sådan "Grand Round" kan risikere at få stillet et direkte spørgsmål, vil undervisningssituationen være præget af opmærksomhed fra den enkelte deltager og stiller naturligvis krav til den, der leder stuegangen i at spørge på en anstændig måde, men det stiller også krav til den, der bliver spurgt til at kunne håndtere det at blive spurgt. Sidst, men ikke mindst, er det en rigtig god træning for de studerende at sætte sig særdeles grundigt ind i patientens sygdomsforløb, alle prøvesvar, diagnostiske undersøgelser og hidtidige behandlinger forud for en sådan "Grand Round". Det giver dels medicinsk læring, men også læring i at formidle sygdomsforløb.
Det kræver, at der afsættes ressourcer og at der i afdelingerne arbejdes med en kultur, hvor det er naturligt at forvente et indgående kendskab til patienters sygdomsforløb fra de studerendes side, samt at der kan stilles spørgsmål i ting, der ikke nødvendigvis er beskrevet i en pensumliste. Diskussionen af differentialdiagnoser kan evt. foregå uden for patientstuen. Den største udfordring er at samle en gruppe af læger omkring samme patient, men der er stor læringsværdi, og der er sædvanligvis altid et eller andet nyt, der dukker op under en sådan detaljeret gennemgang, som vil være til gavn i patientens diagnostiske udredning og behandling.
12. semesters studerende har under deres ophold i Silkeborg skemalagt tre seancer med Grand Round. Grand Round er hos os en stuegang, hvor de studerende går stuegang på sengeafdelingen og hotelafsnittet. Det foregår sammen med den enkelte patientansvarlige sygeplejerske og den eksterne lektor.
Den eksterne lektor, der står for den pågældende dags Grand Round udvælger og fordeler 1-2 patienter til hver af de studerende til morgenkonferencen. De studerende har derefter godt en time til at sætte sig ind i og forberede sig sine tildelte patienter.
I tidsrummet 9 til 12 mødes de studerende og den eksterne lektor på afdelingen. På skift fremlægger de studerende deres patient for sine medstuderende og den ansvarlige sygeplejerske, således at dagens problemstillinger drøftes. Herefter går hele gruppen ind til den pågældende patient. Det er den studerende, som skal føre ordet sammen med sygeplejersken. Det er aftalt at den kliniske lektor kun er ”en flue på væggen” mens man er på stuen. Efter hver patientkontakt er der evaluering. Her gives der feed-back fra studentens medstuderende, sygeplejersken og den eksterne lektor. Desuden aftales der evt. justeringer og opfølgninger f.eks. blodprøver, epikriser, receptskrivninger (som laves af eksterne lektor). Når det er gjort, fortsættes der med en ny patient og en ny student.
Når der gået stuegang på alle de udvalgte patienter, skal de studerende diktere deres stuegangsnotater og evt epikriser. Sekretærerne lægger notaterne til godkendelse hos den eksterne lektor.
Efterhånden som de studerende bliver mere og mere fortrolige med konceptet, tilstræber vi at stuegangen bliver mere og mere målrettet og struktureret. Vi siger til dem; ”Det er stuegang og ikke stuestand".