Velkommen til denne del af Institut for Klinisk Medicins hjemmeside. Her på siden finder du som underviser/vejleder relevant information om det individuelle forløb, som finder sted på medicinuddannelsens kandidatdel. Informationerne fremgår under relevante overskrifter nedenfor.
Det individuelle forløb har et samlet omfang svarende til 30 ECTS og er fordelt med 10 ECTS på tre semestre (2.,3. og 4. semester på kandidatdelen). Se grafik af det individuelle forløb her.
Formål
Det individuelle forløb skal bidrage til opbygning af lægers kernefaglighed. Forløbet skal give mulighed for fordybelse og selvstændigt, problemsløsende arbejde med forhold, der kan skabe værdi for patienter, sundhedsvæsenet eller samfundet. Det individuelle forløb styrker studentens metodiske og akademiske tilgang til problemstillinger. Endvidere sigter forløbet mod at styrke kompetencer inden for selvstændig problemløsning, projektarbejde - selvstændigt og i samarbejde med andre. Slutproduktet af forløbet er specialeopgaven, hvor den studerende dokumenterer færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne.
1.semester
Første semester indledes med 1 uges introduktion, heraf bruges 3 dage på introduktion til det individuelle forløb, således at den studerende får et reelt grundlag at vælge forløb ud fra. Derudover tjener introduktionen det formål, at gøre studenterne i stand til allerede på første semester (maj henholdsvis november) at tilmelde sig 2 valgfag á 5 ECTS, som gennemføres på 2. semester.
2. semester
De studerende skal gennemføre 2 valgfag á 5 ECTS, som foregår sideløbende med den øvrige undervisning semestret igennem på faste fire halve dage i hver uge, således at undervisningen i hvert valgfag udbydes en halv dag om ugen over et halvt semester. Der er også mulighed for at de studerende i stedet for det ene af valgfagene kan udarbejde en projektprotokol. Derudover udbyder fakultetet en række sommerskoler á 5 ECTS, som kan godkendes som valgfag. De studerende må gennemføre en sommerskole når som helst på kandidatdelen, da der er ikke progression på eller i forbindelse med valgfaget. Gennemførelse af valgfag er således ikke nogen betingelse for at gå til eksamen på 2 semester.
3.semester
De studerende skal på 3.semester vælge et ubrudt forløb på 8 uger á 10 ECTS:
4.semester
Det individuelle forløb afsluttes med den individuelle specialeopgave, som besvares i løbet af en ubrudt 5 ugers periode på 4.semester. Det samlede produkt bedømmes af vejleder og censor. Det forventes, at den overvejende del af studenterne vil skrive speciale om et emne, der direkte udspringer af den individuelle aktivitet på 3.semester. Det skal dog være muligt at vælge at skrive speciale om et emne helt uafhængigt af det tidligere gennemgåede forløb.
De studerende skal gennemføre 2 valgfag á 5 ECTS, som foregår sideløbende med den øvrige undervisning semestret igennem på faste fire halve dage i hver uge, således at undervisningen i hvert valgfag udbydes en halv dag om ugen over et halvt semester.
Der er også mulighed for, at de studerende i stedet for det ene af valgfagene kan udarbejde en projektprotokol (her kan du finde mere information om specifikke læringsmål, indhold og eksamen). Projektprotokollen udarbejdes under vejledning ved en forskningsafdeling på AU. Projektprotokollen svarer til en arbejdsindsats på 150 timer (minimum 5 timers vejledning) og forløber i 1. eller 2. rul af valgfagssemesteret, oftest i det rul, hvor den studerende ikke har et andet valgfag.
Som vejleder skal du i projektprotokollen:
Projektprotokollen kan planlægges som et sammenhængende forløb med det individuelle forskningsforløb på 3. semester og efterfølgende specialet på 4. semester. Læs evt. mere på Studieportalen.
Derudover udbyder fakultetet en række sommerskoler á 5 ECTS, som kan godkendes som valgfag. De studerende må gennemføre en sommerskole når som helst på kandidatdelen, da der er ikke progression på eller i forbindelse med valgfaget. Gennemførelse af valgfag er således ikke nogen betingelse for at gå til eksamen på 2 semester.
Nogle valgfag vil have et begrænset deltagerantal, og det vil således kunne hænde at enkelte studenter ikke kan få opfyldt sin første prioritet.
Såfremt en studerende ønsker at gennemføre et valgfagsforløb et andet sted f.eks. på andet universitet eller fakultet og det praktisk kan lade sig gøre, skal et sådant forløb på forhånd godkendes af studienævnet.
Klik her for at læse retningslinjer for udbud af valgfag på 2. semester.
Hvilke AU-ansatte må vejlede, undervise og eksaminere:
For post.docs. og ph.d.-studerende og deres mulighed for at vejlede, undervise og eksaminere henvises der til AU Health's officielle retningslinjer: Hvem må undervise og eksaminere på Health
Bemærk at ph.d.-studerende kan indgå som medvejleder og få 20 undervisningstimer godtskrevet.
Herudover skal der til hvert forløb indgå en medbedømmer ift. godkendelse af undervisningsdeltagelsen. Medbedømmer skal som vejlederen være AU-ansat som enten professor, lektor eller adjunkt og kan enten være fra egen afdeling eller fra en anden afdeling. Det tilfalder vejleder at finde en medbedømmer.
Tilkendegivelser om at kunne modtage en eller flere studerende i klinik- eller forskningsforløb:
Følgende bedes oplyst:
*Forløbene kan enten placeres i de første 8 eller i de sidste 8 uger af semestret. Det er dermed muligt at udbyde f.eks. 2 forløb, hvoraf det ene er i de første 8 uger og det andet i de sidste 8 uger eller begge forløb kan blive placeret i samme 8 uger. Vi vil i holdsætningen forsøge at tage hensyn til eventuelle ønsker til placeringen af forløbene.
Forskningsår og merit
Forskningsår eller dele heraf kan ikke give merit til det individuelle forløb.
Godkendelse af individuelle forløb
De studerende afleverer i WiseFlow senest fredag i den sidste uge af deres forløb, hvor bedømmeren/vejleder får adgang og giver den studerende bestået/ikke bestået ved aktiv undervisningsdeltagelse i projektperioden og de krav der er opstillet i forbindelse med dette.
Varighed af forløbene:
Der er tale om et 10 ECTS forløb over 8 sammenhængende uger, som kan finde sted enten de første eller de sidste 8 uger af semestret. Dvs. at forløbene typisk vil blive afviklet i følgende uger (der tages forbehold for at helligdage, f.eks. påske kan indvirke på ugerne fra år til år):
Proces:
De studerende får adgang til projektlisten via HE Studiers hjemmeside (klik her) og får dermed mulighed for at rette henvendelse til vejlederne for at aftale nærmere.
I den forbindelse er der følgende opmærksomhedspunkter for vejlederne:
- at I sammen med den studerende indgår aftale om forløb og at I sammen med den studerende udfylder formular, som den studerende skal sikre at indsende. I kan via dette link (klik her) se, hvordan formularen ser ud og hvad den studerende skal udfylde sammen med jer.
- når vi har modtaget indsendte formularer fra de studerende, vil kursusledere Kristina B. Svendsen (klinikforløb) og Nanna Brix Finnerup (forskningsforløb) tage endelig stilling til godkendelse af forløb. Dette vil ske løbende frem til 15. april/8. oktober. Herefter vil Kristina og Nanna vurdere, om der er behov for yderligere forløb, for at få de sidste studerende placeret. Puslespillet går til sidst op, når alle studerende er placeret i et forløb i enten de første eller sidste 8 uger af semestret. Vi vil i den forbindelse forsøge at tage hensyn til de af jer, der har indmeldt specifikke ønsker om perioden.
Vi vil gøre vores bedste for løbende at følge med i, hvornår de udbudte antal forløb bliver besat og vil i projektlisten markere disse forløb med rødt, så de studerende ikke længere kontakter jer. I må også meget gerne skrive til os (på individuelle-forloeb@au.dk), hvis I vil have jeres forløb lukket. De studerende kan ikke se, hvor mange pladser der er pr. forløb.
Før
Udarbejde projektbeskrivelse med den studerende
Finde intern medbedømmer som skal være AU-ansat adjunkt, lektor eller professor
Godkende ansøgning om forhåndsgodkendelse
Under
Sikre rammer og vejlede under klinik-/forskningsforløb
Vejlede den studerende i krav til det skriftlige produkt, herunder informere om læringsmål
Bedømmelse
Bedømme forløbet i digital eksamen. Udover at bedømme det skriftlige produkt, der også bedømmes af medbedømmer, skal den studerendes aktive deltagelse i forløbet også bedømmes. Bedømmelsen er bestået/ikke-bestået. læs mere om krav for det afsluttende skriftlige produkt her
Hvis det skriftlige produkt er udarbejdet sammen med andre studerende, skal godkendelse af produktet være en fælles vurdering af både det skriftlige produkt samt en efterfølgende mundtlig præsentation og diskussion, der skal sikre det individuelle niveau af hver af de studerende, der har bidraget til det skriftlige produkt. En gruppes mundtlige præsentation forventes at vare hhv. 20, 25, og 30 minutter for grupper af hhv. 2, 3 og 4 studerende. Den efterfølgende mundtlige diskussion skal give mulighed for mindst 10 min diskussion med hver studerende.
Særligt ved selvtilrettelagte forløb
Vejlede den studerende i, hvordan det planlagte projektforløb tilrettelægges, så det opfylder læringsmålene for det enkelte forløb
Underskrive forhåndsgodkendelsesansøgningen
Være ansvarlig for at forløbets faglige indhold lever op til forhåndsgodkendelsen
Hjælpe den studerende ved spørgsmål eller problemer, som kan opstå undervejs i forløbet
Det anbefales, at du som AU-vejleder er i kontakt/dialog med den eksterne vejleder midtvejs i forløbet
INTERN MEDBEDØMMERS OPGAVER
Bedømme det skriftlige produkt i digital eksamen og sikre at alle læringsmål vedrørende det skriftlige produkt er imødekommet. Det opfordres til at medbedømmer diskuterer dette med vejleder. Opgaven bedømmes som bestået/ikke-bestået.
Hvis det skriftlige produkt er udarbejdet sammen med andre studerende, skal godkendelse af produktet være en fælles vurdering af både det skriftlige produkt samt en efterfølgende mundtlig præsentation og diskussion, der skal sikre det individuelle niveau af hver af de studerende, der har bidraget til det skriftlige produkt. En gruppes mundtlige præsentation forventes at vare hhv. 20, 25, og 30 minutter for grupper af hhv. 2, 3 og 4 studerende. Den efterfølgende mundtlige diskussion skal give mulighed for mindst 10 min diskussion med hver studerende.
Kursusleder for forskningsforløbet: Nanna Brix Finnerup
Klik her for at læse kursusbeskrivelsen for forskningsforløbet.
Indhold:
Forskningsforløbet, med fokus på en videnskabelig tilgang, giver træning i at arbejde med eget forskningsprojekt. Den studerende skal i samarbejde med vejleder identificere en konkret videnskabelig problemstilling indenfor forskningsgruppens kompetenceområde. Den studerende opholder sig i et forskningsmiljø, hvor der enten kan arbejdes med laboratorieforskning, udføres litteraturstudie, laves protokol til eksperimentel protokol eller systematisk litteratur gennemgang, eller arbejdes med kliniske forskningsprojekter på hospitalet. Den studerende er koblet til en vejleder og får en fysisk placering i forskningsmiljøet.
På forskningssporet gennemføres et videnskabeligt projektforløb i samarbejde med en forskningsvejleder. Den studerende skal i løbet af de otte uger selvstændigt udarbejde et videnskabeligt produkt; enten i form af en forskningsprotokol, fondsansøgning eller (på baggrund af egne data) en artikel eller et abstract og en poster.
Den studerende foretager en overordnet analyse og diskussion, hvortil resultater fra international litteratur inddrages. Formidling af protokol, artikel eller poster samt resultater og konklusioner skal kunne fremsættes såvel skriftligt som mundtligt under anvendelse af det pågældende fags videnskabelige metoder og terminologi.
Det anbefales, at vejlederne i samarbejde opretter research rounds som omdrejningspunkt for udvikling af akademiske færdigheder hos de deltagende studerende. Studerende i individuelle forløb kan således samles på tværs til en fælles seance med vejleder, fx 3 timer pr. uge. For studerende, der er i et forløb langt fra Aarhus, kan research rounds oprettes enten i et lokalt miljø med lokal vejleder, eller alternativt kan der arrangeres et virtuelt møderum med et passende antal deltagere.
Faglige forudsætninger: Der tages afsæt i, at studerende er fortrolige med kritisk læsning og analyse af videnskabelig litteratur, herunder kritisk stillingtagen til evidensen for den kliniske praksis. De studerende får redskaber til dette via undervisningen i klinisk epidemiologi på kandidatuddannelsens første semester og ved introduktionen af det individuelle forløb.
Anden information:
Bedømmelse:
Undervisningsdeltagelsen (dvs. forløbet) bestås ved at vejleder og medbedømmer (begge skal være ansat som enten adjunkt, lektor eller professor ved AU) godkender følgende aktiviteter:
Produktet skal i udgangspunktet udarbejdes selvstændigt.
Produktet kan også udarbejdes af op til 4 studerende i fællesskab. I så fald sker godkendelse af produktet ved en fælles vurdering af både det skriftlige materiale samt en efterfølgende mundtlig præsentation og diskussion, der skal sikre det individuelle niveau af hver af de studerende, der har bidraget til det skriftlige produkt. En gruppes mundtlige præsentation forventes at vare hhv. 20, 25, og 30 minutter for grupper af hhv. 2, 3 og 4 studerende. Den efterfølgende mundtlige diskussion skal give mulighed for mindst 10 min diskussion med hver studerende.
Produktet skal dokumentere opnåelse af læringsmålene. Produktets maksimale omfang er 10 normalsider ved et individuelt produkt. Ved samarbejde mellem flere studerende øges det maksimale omfang med 5 normalsider for hver studerende ud over den første. Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Det skriftlige produkt kan afleveres på enten dansk eller engelsk.
Se mere under Formalia for 3. semesters forløb
Reeksamen
Får den studerende ikke godkendt sin aktive deltagelse i forløbet, er nyt prøveforsøg et nyt forskningsorientret projektforløb ved vejleder.
Får den studerende godkendt sin aktive deltagelse, men ikke sit individuelle skriftlige produkt, udfærdiges et revideret skriftligt produkt som nyt prøveforsøg.
Får den studerende, der er del af en gruppeaflevering, ikke godkendt sit skriftlige produkt efter den mundtlige præsentation og efterfølgende diskussion, er nyt prøveforsøg et nyt skriftligt og individuelt produkt inden for samme emnekreds fastsat af vejlederen.
Får den studerende, der er del af en gruppeaflevering, ikke godkendt sit skriftlige produkt, fordi den studerende bliver afmeldt eksamen pga. sygdom til den mundtlige præsentation, er nyt prøveforsøg en individuel mundtlig præsentation på ca. 10 minutter samt efterfølgende diskussion på ca. 10 min på baggrund af samme skriftlige produkt.
Kursusleder for klinikforløbet: Kristina Bacher Svendsen
Klik her for at læse kursusbeskrivelsen for klinikforløbet.
Indhold:
Klinikforløbet i det individuelle forløb giver klinikafdelingerne enestående muligheder for at præsentere deres subspeciale på medicinuddannelsen.
Formålet med kliniksporet er at træne de studerende i lægerollen. Således opøves de studerende i at beherske en klinisk funktion mht. viden, færdigheder og kompetencer på et niveau, som man forventer af en læge. Med klinisk funktion menes en eller flere af de ofte relativt mange funktioner, som nyuddannede læger på den pågældende afdeling skal kunne beherske: En bestemt ambulatoriestue, stuegang/stuelæge, undersøgelsesprocedure, assisterende funktion på operationsgang eller lignende. Herudover, skal den studerende kunne diskutere den evidens, funktionen er baseret på.
Den studerende skal i løbet af forløbet udarbejde en rapport, som skal vurderes bestået/ikke bestået af AU-ansat VIP’er, som i løbet af forløbet også agerer vejleder for den studerende.
Udarbejdelse af rapporten er på max 10 normalsider (en normalside defineres som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste), som indeholder:
Bedømmelse:
Undervisningsdeltagelsen bestås ved, at vejleder og anden klinisk lektor/ekstern lektor eller professor godkender følgende aktiviteter:
Får den studerende ikke godkendt sin aktive deltagelse i forløbet, er nyt prøveforsøg et nyt klinikforløb ved vejleder. Får studerende godkendt sin aktive deltagelse, men ikke sit skriftlige produkt, udfærdiges et revideret skriftligt produkt som nyt prøveforsøg.
Se mere under Formalia for 3. semesters forløb
Udvikling, innovation og ledelse er et forløb, der giver de studerende mulighed for at arbejde med organisatoriske og teknologiske aspekter af patientbehandlingen, herunder fx forandringsledelse, entrepreneurship og innovation. Forløbet vil forberede til systematisk at kunne drive udviklings- og forandringsprocesser i en klinisk sammenhæng.
Under forløbet er der udbudt to 10 ECTS-kurser:
Selvtilrettelagt projektforløb giver de studerende mulighed for selv at finde og tilrettelægge eget projektforløb. Det kan eksempelvis være på et hospital i udlandet, et forskningsforløb som ikke fremgår af idékataloget og er uden for Health, et ophold i en medicinalvirksomhed m.m.
Det er HE Studier, der tager sig af selve sagsbehandlingen af de selvtilrettelagte forløb, men i forhold til den faglige vurdering er det IKM's kursusledere for klinik, forskning eller udvikling, innovation og ledelse, som vurderer, om forløbet lever op til de faglige krav.
Det er AU-vejleder, der er ansvarlig for at bedømme forløbet bestået/ikke bestået. AU-vejleder skal desuden finde en intern medbedømmer, som også skal bedømme forløbet. Den interne medbedømmer skal være AU-ansat adjunkt, lektor eller professor. Forløbet for den studerende skal svare til en arbejdsindsats på 300 timer inkl. tid til det afsluttende projekt m.m. Den eksterne vejleder på projektstedet vil ikke blive en del af bedømmelsen, men skal dokumentere, at den studerende har opfyldt kravet om 200 timers tilstedeværelse - svarende til 25 timer om ugen (se evt. blanket nedenfor).
AU-vejleder skal sikre, at den studerende vedlægger dokumentation for tilstedeværelse som et bilag til sit skriftlige produkt.
HE Studier har udarbejdet en hjemmeside om de selvtilrettelagte forløb. Siden er rettet til de studerende men her vil være information om følgende:
Her finder du alt det info, der lægges ud til de studerende vedr. specialet.
Denne side er under udarbejdelse og vil blive uddybet løbende.
GDPR giver nogle udfordringer. Vejlederne bør så vidt muligt planlægge, at de studerende arbejder med ”anonymiserede data”, dvs. data, der er uden kode, fødselsdato, besøgsdato og andet, der kan være personhenførbart. IKM arbejder på en løsning, så studerende kan arbejde med ”pseudoanonymiserede data”, som bl.a. forudsætter, at der indgås aftale om videregivelse og indkøbes licens til sikker opbevaring af data. Vi vil sørge for at opdatere IKM-hjemmesiden efterhånden som der kommer løsninger på de forskellige krav til brug af ”pseudoanonymiserede data”.