Adjunkt er en karrierestilling, der skal lede frem mod lektoransættelse. Som adjunkt skal du både undervise og skabe dig en selvstændig klinisk forskningsprofil.
Du kan maksimalt være ansat som adjunkt i 4 år, uanset om du er ansat fuld tid eller på deltid.
Hvordan bliver du adjunkt?
De fleste adjunkter på Institut for Klinisk Medicin (IKM) har selv skabt deres adjunktur betalt af eksterne, såkaldt øremærkede midler. Det sker altid i tæt samarbejde med en ansættende leder.
Nogle ansættes, fordi de har søgt en opslået stilling.
Se ledige stillinger på Institut for Klinisk Medicins medarbejderportal.
Før du går videre - er forudsætningerne på plads?
Du/din leder skal finde cirka 628.000 om året (AU’s 2024-tal – med forbehold for lønforhandling).
Nogle er adjunkter på deltid, fx en dag om ugen (kostpris cirka 125.600 om året) og de øvrige 4 dage i klinik. Det beror på en individuel faglig vurdering, hvad der er realistisk, da man har max 4 år til at blive klar til lektorbedømmelse.
Lever du op til de formelle krav?
Læs sammen med din leder de konkrete kriterier for at blive adjunkt ved Health.
Hvordan kommer du videre?
Når du og din leder sammen kan vinge ovenstående af, skal din leder kontakte sekretariatet på IKM, som herefter vil:
Hvornår kan du starte i jobbet?
Regn med, at det tager mindst 3 måneder at blive adjunkt fra din leder kontakter sekretariatet, til du kan starte.