Som lektor har du en selvstændig forskningsprofil og forventes i nogen grad at publicere af høj international standard i anerkendte tidsskrifter inden for dit fagområde. Du skal både forske og undervise - og kan være hovedvejleder for ph.d.-studerende. Det gælder uanset ansættelsesgrad.
Du ansættes typisk 3-5 år med mulighed for forlængelse.
Hvordan bliver du lektor?
De fleste lektorer på Institut for Klinisk Medicin (IKM) har selv skabt deres lektorat betalt af eksterne, såkaldt øremærkede midler. Det sker altid i tæt samarbejde med en ansættende leder.
Nogle lektorer på IKM er blevet ansat, fordi de har søgt en opslået stilling.
Se ledige stillinger på Institut for Klinisk Medicins medarbejderportal.
Før du går videre - er forudsætningerne på plads?
Du/din leder skal finde i gennemsnit 740.000 kr. om året (AU’s 2024-tal – med forbehold for lønforhandling) til et fuldtidslektorat – minimum 3 og helst 5 år (dette fordi du kun kan forlænges max to gange som tidsbegrænset lektor).
Nogle er lektorer på deltid, fx én dag om ugen (kostpris cirka 148.000 kr. om året) og de øvrige 4 dage i klinik. Vær opmærksom på, at én dag om ugen (20 % ansættelse) er den lavest accepterede ansættelsesgrad i de akademiske stillinger.
Lever du op til de formelle krav?
Læs sammen med din leder de konkrete bedømmelseskriterier til stillingen som lektor ved Health.
Hvordan kommer du videre?
Når du og din leder sammen kan vinge ovenstående af, skal din leder kontakte sekretariatet på IKM, som herefter vil:
Hvornår kan du starte i jobbet?
Regn med, at det tager 4 måneder (nogle gange mere) at blive lektor fra din leder kontakter sekretariatet, til du kan starte.