Som klinisk lektor er du ansat som speciallæge ved et hospital og har derudover en honorarlønnet videnskabelig ansættelse ved Institut for Klinisk Medicin (IKM). Som klinisk lektor kan du fungere som hovedvejleder for ph.d.-studerende.
Du ansættes i udgangspunktet 5 år ad gangen med mulighed for forlængelse.
Hvordan bliver du klinisk lektor?
Mange kliniske lektorer på IKM har selv skabt deres stilling betalt af eksterne, såkaldt øremærkede midler. Det sker altid i tæt samarbejde med en ansættende leder, typisk en lærestolsprofessor.
Andre ansættes via midler betalt af instituttet. Disse ansættelser er bundet op på undervisningsopgaver på kandidatuddannelsen i medicin. Tal med din lærestolsprofessor om dine muligheder for at blive klinisk lektor.
Se ledige stillinger på Institut for Klinisk Medicins medarbejderportal.
Før du går videre - er forudsætningerne på plads?
Du/din ansættende leder skal finde minimum 35.000 kr. årligt (i 2024-tal) til en stilling som klinisk lektor, hvis stillingen ikke er finansieret af IKM.
Som klinisk lektor skal du undervise, vejlede eller lave andet videnskabeligt arbejde i universitært regi ved siden af din stilling som læge på en hospitalsafdeling (som typisk vil være en fuldtidsstilling).
Lever du op til de formelle krav?
Læs sammen med din leder de konkrete bedømmelseskriterier til stillingen som klinisk lektor ved Health.
Hvordan kommer du videre?
Når du og din leder sammen kan vinge ovenstående af, skal din leder kontakte sekretariatet på IKM, som herefter vil:
Hvornår kan du starte i jobbet?
Regn med, at det tager 2-3 måneder at blive klinisk lektor fra din leder kontakter sekretariatet, til du kan starte.