Adjunkt er en karrierestilling, der skal lede frem mod et lektorat. Som kommende adjunkt skal du derfor finde to vejledere, der kan hjælpe dig med at opnå den progression, der er nødvendig for at blive klar til lektorbedømmelse på de max fire år, der er til rådighed.
Gældende fra august 2024 skal du finde to IKM-ansatte kolleger på minimum lektor eller klinisk lektor-niveau, der vil påtage sig rollerne som henholdsvis
Erfaringen viser, at man i adjunktrollen er stærkt afhængig af at have nogen, der tager hånd om én. Både i forhold til at sikre fremdrift og i forhold til de vanskeligheder, du uundgåeligt møder, når du fx søger eksterne fondsmidler eller skal udvikle dig i en rollen som medlem af en gruppe og som ny underviser/vejleder.
Med to vejledere er du mindre sårbar, hvis din ene vejleder skifter job, går på barsel eller af andre årsager bliver helt eller delvist utilgængelig.
Ansættende leder (MUS-leder) kan varetage én af de to vejlederroller og skal, hvis du kommer udefra og ansættes via åbent opslag, finde dine vejledere. Er du intern ansøger, eller er ansættelsen øremærket, forventer vi, at du selv bidrager til at finde de rette.
De to adjunktvejledere skal give skriftligt tilsagn om, at de har sat sig ind i og forstået opgaverne, som de er beskrevet herunder.
Det skriftlige tilsagn skal sendes til viceinstitutleder for uddannelse, som godkender aftalen skriftligt.
Vær opmærksom på, at bedømmelses- og ansættelsesprocessen først kan sættes i gang, når det skriftlige tilsagn er fremsendt, og aftalen er godkendt.
Opgaven for forskningsvejleder er at stå til rådighed med sparring vedrørende forskningsrettede aktiviteter, fx
Omfang og tidspunkter for sparring aftales mellem adjunkt og forskningsfaglig vejleder ved adjunkturets start.
Læg jer fast på et format og en frekvens, der kan tilpasses de situationer, hvor sparring er særlig påkrævet, men sørg også for at have faste status-aftaler i kalenderen. Det er adjunktens ansvar at få lavet de faste aftaler og opsøge muligheden for ekstra sparring ved akut behov.
Se også CED’s hjemmeside Guide til adjunktvejledning
Opgaven for pædagogisk-didaktisk vejleder er at stå til rådighed med sparring vedrørende undervisnings- og uddannelses-rettede aktiviteter, fx
Omfang og tidspunkter for sparring aftales mellem adjunkt og pædagogisk-didaktisk vejleder ved adjunkturets start.
Læg jer fast på et format og en frekvens, der kan tilpasses de situationer, hvor sparring er særlig påkrævet, men sørg også for at have faste status-aftaler i kalenderen. Det er adjunktens ansvar at få lavet de faste aftaler og opsøge muligheden for ekstra sparring ved akut behov.
Se også CED’s hjemmeside Guide til adjunktvejledning
Hvis en vejleder ikke længere er til rådighed – siger op, går på pension eller ikke kan løfte opgaven – skal der findes en ny, med mindre gode grunde taler imod. Ved eventuelle ændringer skal viceinstitutleder for uddannelse have besked. Viceinstitutleder kan også kontaktes, hvis der er problemer med at finde en god løsning.