For at sikre et godt klinikforløb for både de studerende, personalet og patienterne på alle af-snit/afdelinger/hospitaler er det vigtigt, at de studerende er bekendt med nedenstående:

• Tavshedspligt, også under brug af sociale medier
• Takt og tone
• Håndhygiejne
• Uniformsetikette
• Alarmering med hjertestop/brand
• (Vaccination mod hepatitis B) – afventer tilbagemelding fra AU Studier
• (Indhentelse af børneattester) – afventer tilbagemelding fra AU Studier
• Brugen af EPJ og tavshedspligt (f.eks. at man ikke må læse egne eller familiemedlemmers journaler)
• Af praktiske grunde bør de studerende på en kirurgisk afdeling udstyres med en vagttelefon, som operationspersonalet kender og kan benytte ved behov for assistance.

De studerende har fået en fælles gennemgang af alle ovenstående punkter ved introduktionen før klinikforløbene, men det er ikke sikkert, at den enkelte studerende har deltaget der.

Forud for klinikforløbene anbefales det derudover, at følgende materiale - gerne 1-2 uger forinden – fremsendes eller gøres tilgængeligt for de studerende på f.eks. afdelingernes hjemmesider. Hermed reduceres tiden der bruges på det praktiske på introduktionsdagen, så man kan udnytte tiden i klinik optimalt.

• Velkomstbrev med angivelse af tid og sted for første mødedag samt afdelingens forventninger til studenternes rolle under klinikforløbene (f.eks. om de studerende forventes at være omklædt den første dag).
• Program for introduktionsdagen (1. dag)
• Principskema
• Tidsplan for eftermiddagsundervisning
• Oversigt over afdelingens funktioner, herunder ambulatorier, operationer og sengeafd. m.m.
• Oversigt over afdelingens faste undervisning og møder for læger
• Oversigtskort for hospitalet
• Praktiske informationer, særligt ved udstationering, studenterrum?
• Oprettelse af adgang til elektroniske systemer skal være gjort.
• Oversigt over konferencer
• Forskning og journalclub

En god introduktion og en klar struktur omkring de studerende kan være den afgørende forskel mellem en aktiv, lærerig klinik og et klinikforløb præget af tilfældighed og rollen som tilskuer. Dette indebærer, at de studerende klædes på til det de skal lære, hvilke opgaver de kan/skal udføre, og hvilke forventninger, der stilles til deres ophold. En af de kliniske lektorer bør være praktisk ansvarlig for introduktion, funktion af it-adgange, løsning af daglige problemer, kontrol af fremmøde, afholdelse af gensidig feedback, mv.

Arbejdsgruppen anbefaler, at man på alle afdelinger har en introduktion af de studerende, hvor man:

1. introducerer de medicinstuderende for den praktisk ansvarlige kliniske lektor for det aktuelle forløb
2. præsenterer studenterne, der skal indgå i det kommende klinikforløb. De studerende kan med fordel synliggøres ved at navne anføres og opdateres på navneskemaer, så underviserne ved, hvem der kommer i klinik
3. præsenterer afdelingens forskellige kernefunktioner og opgaver samt det øvrige personaler/hvem der indgår som undervisere, f.eks. sygeplejersker
4. præciserer afdelingens forventninger til de studerendes deltagelse i disse funktioner og opgaver, herunder at der er ting, som de studerende ikke må gøre: f.eks. at lægge venflon på en hiv-patient
5. gennemgår arbejdsplan og undervisningstilrettelæggelsen i den aktuelle periode drøfter logbogen og hvordan den opfyldes. Den ansvarlige kliniske lektor bør forinden have orienteret sine kolleger hvilke læringsmål (jf. logbogen) de studerende skal opnå under klinikforløbet og hvilket niveau de studerende er på. En orientering som også gerne omfatter nyt personale på afdelingerne som nye intro- og HU-læger.

Det er afgørende at sikre, at der løbende gives feedback til de studerende som en integreret del af ethvert klinikforløb. Det bør indgå som en fast del af klinikforløbene herunder at:

• der er kvalificerede undervisere til stede, som kan give feedback
• det sikres at der både kan gives førvejledning og opfølgende vejledning set i relation til hvor de studerende er i forløbet
• det sikres, at de studerende med passende støtte kan mestre konkrete opgaver på de forskellige afdelinger (se også punkt 3.6)

Det er vigtigt at underviser/vejleder hurtigt får en fornemmelse af den studerendes viden og kompetence, og tilpasser sin vejledning eller støtte til behovet (Scaffolding: stilladsering). Denne støtte kan mindskes eller fjernes efterhånden som den studerende tilegner sig viden og kompetencer.

Der gennemføres en skriftlig kursusevaluering på fakultetsniveau, hvor man ’tager temperaturen’ på de enkelte semestre og parametre af betydning for fakultetets strategi og kvalitetsmål. Denne skriftlige evaluering suppleres regelmæssigt med en mundtlig evaluering på institutniveau, hvor institutleder og kursusleder drøfter enkeltelementer med de studerende og giver en skriftlig tilbagemelding til studienævnet. Men disse evalueringsmetoder kan ikke indfange specifikke faktorer af betydning for den enkelte afdeling. For at kunne justere på afdelingens funktion som kliniksted og sikre en høj kvalitet på alle afdelinger, er det derfor afgørende, at den enkelte afdeling også gennemfører en evaluering med de studerende.

Arbejdsgruppen opfatter det som obligatorisk, at der gennemføres et planlagt, struktureret evalueringsmøde ved klinikforløbets afslutning med deltagelse af som minimum den ansvarlige kliniske lektor. Konklusioner på mødet resumeres skriftligt, drøftes på afdelingen og sendes til alle afdelingens læger og andre personalegrupper, der måtte være systematisk inddraget i uddannelsen samt kursuslederen. Det forventes, at afdelingerne følger op på evalueringens konklusioner og om nødvendigt tager aktion.

Eksempler:

1. På bl.a. Infektionsmedicinsk afdeling, AUH har man gode erfaringer med en løbende evaluering, hvor de studerende opfordres til at gå direkte til lærestolsprofessoren/den ansvarlige kliniske lektor, der er på stedet. Hermed tydeliggøres også afdelingens forventninger til de studerende
   
   
2. På bl.a. Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, AUH har man et struktureret skema, som hvert studenterhold udfylder før evalueringstimen med den ansvarlige lektor. Skemaet går efterfølgende ud til alle medarbejdere på afdelingen. Ved problemstillinger drøftes løsningsforslag på førstkommende lektormøde.
   
   
3. Ved kliniske ophold i Anæstesiologien udsendes der et elektronisk spørgeskema til de studerende. Svarene samles i en rapport for semestret og for hver afdeling, som sendes til de kliniske og eksterne lektorer på de involverede afdelinger. Læs mere om evalueringsformen og se spørgeskemaet.