På Institut for Klinisk Medicin ligger karrierevejledning hos ansættende leder. Hvis denne ikke kan tage vejledningssamtalen, eller der er brug for en second opinion, kan både du og din leder kontakte den relevante karriereambassadør.
Hvis vejledningen omhandler muligheden for ansættelse på næste karrieretrin, tager karrieresamtalen afsæt i tre centrale dokumenter, der bruges ved ansættelser: ’Kriterier for ansættelse’, ’Skabelon til ansøger’ og ’Bedømmelsesskabelon’. Institutledelsen og den udvidede lederkreds har sammen vedtaget proceduren herunder:
Hvis du ikke er klar til at udfylde skabeloner eller gå i gang med en formel proces, kan du i stedet tage en snak med en af de VIP'er, der har sagt ja til at være karriereambassadører på IKM. De taler gerne med kolleger, der fx overvejer, om en forskerkarriere overhovedet er det rette – eller står i andre overvejelsesfaser.
Tjek profilerne på sitet karriereambassadører og tag fat i den, du bedst kan spejle dig i, for en mere uformel sparring om dine muligheder.
Til download: kriterier og skabeloner til ansøger for alle stillingskategorier
Der kan skiftes sprog til dansk i højre hjørne, men brug af de engelske udgaver kan spare dig en arbejdsgang senere. (Der er ofte engelsktalende forskere i bedømmelsesudvalgene).
Til download: Skabeloner til bedømmelse for alle stillingskategorier
Disse bruges af bedømmelsesudvalgene, når der ansættes, og der er god læring i at bedømme sig selv.