Ny opdagelse kan hjælpe leukæmi-patienter

Et ph.d.-projekt har påvist sammenhæng mellem et særlig gen og overlevelsen hos folk med akut myeloid leukæmi.

Et nyt sundhedsvidenskabeligt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet identificerer et nyt gen, der kan påvirke langtidsoverlevelse hos patienter med akut myeloid leukæmi.

I Danmark er der årligt ca. 200 nye tilfælde af akut myeloid leukæmi hos voksne. Prognosen for denne patientgruppe er generelt dårlig og afhænger af hvilke genetiske forandringer, der er i arvemassen.

I dette ph.d.-studium har molekylærbiolog Lykke Grubach undersøgt forskellige genetiske forandringer i patienter med akut myeloid leukæmi og blandt andet fundet, at patienter med en lang overlevelse var karakteriseret af et højt udtryk af genet HOXA4.

Dette studium bidrager til en øget forståelse af den genetiske baggrund for leukæmi.

Titlen på projektet er ” The Role of Hox and Polycomb Genes in Acute Myeloid Leukemia”.

  • Forsvaret af ph.d.-projektet er offentligt og finder sted den 9. marts 2012 kl. 13.00 i Auditorium 1, Aarhus Sygehus, Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C.
  • ?

    Yderligere oplysninger:
    Lykke Grubach
    E-mail: lykke.grubach@ki.au.dk
    Tlf.: 8949 7576