Der er flere fordele ved at udnytte ambulatoriernes store patientflow maksimalt under klinikforløbene. Her kan de studerende lære om patientgrupper, der ikke er indlagte, observere mange patienter af samme patientkategori og se variationerne i det enkelte sygdomsbillede. De kan træne essentielle færdigheder og kompetencer indenfor kommunikation, samarbejde, beslutningstagning og professionalisme.
Nedenfor gives først en introducerende gennemgang af de generelle rammer for velgennemført ambulatorie undervisning, hvor det er afgørende, at der foreligger en klar struktur. Dernæst beskrives, med udgangspunkt i nyeste forskning, hvilke modeller man kan tage udgangspunkt i ved ambulatorieundervisning. Endelig gives et helt konkret eksempel på, hvordan man på Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro har opbygget et tværfagligt ambulatoriespor.
At skabe tværfaglige og selvstændige ambulatorieforløb for medicinstuderende fra 12. semester og sygepleje-studerende fra modul 11 eller 12.
Der er ikke krav om, at ptt skal oplyses om, at det er studerende der behandler dem forinden. De studerende bærer navneskilt med stillingsbetegnelse og præsenterer sig som henholdsvis medicin og sygeplejestuderende. Skulle en patient ikke ønske at blive set af studerende alene foregår konsultationen sammen med en klinisk lektor / klinisk vejleder.
Det er vigtigt at de studerende har konsultationen uden supervisor for at bevare autenciteten - men de kan naturligvis tilkalde hjælp om nødvendigt.
Altid feedback på beslutninger og journalføring
Det er helt afgørende for de studerendes læring i et ambulatorie, at deres observationer og opgaver understøttes af en planlagt struktur. Internationalt foreslår man denne organisering af læringsaktiviteterne:
Der er en lang, lang række forskellige, potentielt brugbare modeller i brug som vist nedenfor. Modellerne sitting-in, grandstand og shuttle-modellerne indebærer alle en risiko for passivisering af de studerende, men kan med en god tilrettelæggelse og opfølgning give de studerende meget fine læringsobservationer og refleksioner. Skal den studerende aktivt opøve sine færdigheder, må man bruge en af de andre modeller. Hvilken model, der er bedst, kan afhænge af den enkelte afdelings lokaleforhold, bemanding og patientgrupper.
Tirsdage og torsdage – i de perioder hvor der samtidigt er medicinstuderende og sygeplejestuderende
Lektorernes og de kliniske vejlederes ambulatorieprogram er tilpasset, så der kan gives før- og eftervejledning samt eventuel supervision direkte sammen med patienten
Det er vigtigt at de studerende får patientkonsultationer de kan håndtere selvstændigt. Det kræver at kompleksiteten af patienttyperne ikke er for stor. Dygtige studerende kan så udfordres på antal patienter ved at det øges og tiden per patient nedsættes i stedet for at kompleksiteten øges med fare for at det selvstændige konsultationsforløb går tabt.
For øjeblikket overgår en del af de lettere patientkontroller til ambulatoriesygeplejersker, og disse kontroller er velegnede til at kunne placeres i et studenterambulatorie. Kan desuden let tilpasses andet end håndkirurgiske og hofte/knæ alloplastikpatienter. De mere komplekse patientkategorier kan de studerende så stifte bekendtskab med i speciallægeambulatorierne