Presseomtale kan booste karrieren

Det kan gavne karrieren at formidle sin forskning til et bredere publikum. Massiv medieomtale af Rasmus Østergaard Nielsens ph.d.-projekt gav adgang til flere bevillinger og førte til en stilling som post.doc.

Meget medieomtale blev et væsentligt afsæt for Rasmus Østergaard Nielsens videre karriere som post.doc.

Rasmus Østergaard Nielsen er et eksempel på, at medieomtale kan åbne døre – både for forskningsretningen og for ham som person. I sommeren 2013 blev en af hans ph.d.-artikler om løbeskader omskrevet til en pressemeddelelse. Historien førte til omfattende medieomtale i både danske og internationale medier. En række danske medier gav spalteplads til hans forskning, men det var den internationale omtale, der for alvor gjorde udslaget.

"Det har åbnet en dør for mig personligt og ført en post.doc med sig. Det var særligt en artikel i The New York Times, der gjorde, at universitetshospitalets ledelse valgte at gøre vores forskningfelt til spydspids. De kiggede helt klart på den eksponering, vores forskning fik i medierne, og ledelsen lægger ikke skjul på, at det betyder noget, at man som forsker formår at formidle via medierne," siger Rasmus Østergaard Nielsen.

Giver man køb på seriøsiteten som forsker, når journalisterne forsimpler ens forskningsresultater?

"Man er nødt til at gå lidt på kompromis. Jeg vil jo gerne have tyve forbehold skrevet ind, men man skal indstille sig på, at der ikke er plads til forbehold – hverken i pressemeddelelsen eller i den presseomtale, der følger med. Men man kan alligevel godt nuancere tingene, hvis journalisten har tid til at sætte sig ind i stoffet. Men ellers må man nuancere sit budskab i det akademiske miljø i stedet".

Er der grænser for eksponering?

"For meget eksponering kan måske gå ud over ens troværdighed rent videnskabeligt, men omvendt er vi også nødt til at få vores forskning ud. Særligt når det er et forskningsfelt, der ikke er ret mange penge i. Når vores forskning bliver omtalt i medierne, kommer den også ud til fondsbestyrelser og universitetsledelser. Hvis vi har en forskningsansøgning inde, kan de pludselig sætte ansigt på vores forskning.

Men det har også fået opmærksomhed i de videnskabelige miljøer. Dem, der arbejder inden for mit forskningsfelt ved, hvem jeg er."

Har du haft dårlige oplevelser i forbindelse med presseomtalen?

"Man kan godt opleve, at ens resultater bliver fordrejet og forsimplet. Men det er et fåtal af gangene. Overvejende har det været meget, meget positivt.

Journalisterne er søde til at rette til, og jeg har fået stort set alle mine citater til gennemsyn.

Man skal ikke være bange for at tale med journalister. Det er tidskrævende, men det kan føre mange ting med sig, også selv om det først udmønter sig over tid. Pludselig får man et svar fra en fond – 'vi så jer i avisen'. Det betyder noget. Særligt i dag, hvor konkurrencen om forskningsmidler er så stor, som den er. Og særligt hvis man sidder på et forskningsområde, det ellers er svært at få penge til."

Hvordan forklarer man tre års forskning på tre minutter?

"Ved at forberede sig – og tage imod gode råd. Jeg vil anbefale alle at få hjælp fra kommunikationsafdelingen. Jeg har både fået hjælp til pressemeddelelsen og til at have dialogen med journalisterne. Jeg var meget grøn i pressekontakt, så kommunikationsmedarbejderen forberedte mig på de kritiske spørgsmål. Det er også deres fortjeneste, at vi fik så meget medieomtale i udenlandske medier.

Men man skal heller ikke underkende arbejdsindsatsen i at korresponderere med journalister. Jeg tror, jeg talte med ti journalister om dagen i tre uger. I tilfældet med The New York Times oplevede jeg at blive kontaktet kl. 23 en søndag aften hvorefter jeg korresponderede med journalisten til kl. 4 om morgenen. Og så skulle jeg op kl. 7 for at gå på arbejde.

Man skal være forberedt på, at det er her og nu, man skal svare, så man skal være parat til at smide alt, hvad man har i hænderne. Hvis man vil have pressedækning, skal man også sætte tid af til det".

Se video med Rasmus Østergaard Nielsen


Fakta

Rasmus Østergaard Nielsen har forsket i løbeskader og brug af neutrale løbesko til nye løbere. Ph.d.-studiet viste, at der ikke er større risiko for skader hos raske nybegyndere, som pronerer (falder indad på foden), end hos nye løbere med neutral fodstilling. Resultatet var kontroversielt, da det har været en almindelig antagelse, at det er skadeligt at løbe i sko uden særlig støtte, hvis man pronerer i større eller mindre grad.

Læs her pressemeddelelsen om løbeskader: http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/forskere-afliver-myte-om-loebeskader/

Rasmus Østergaard Nielsens forskning om løbeskader blev publiceret i British Journal of Sports Medicine i juni 2013.

 

Hør om Rasmus Østergaard Nielsens erfaringer med pressehåndtering til PhD Day den 24. januar 2014.


Yderligere oplysninger

Fysioterapeut, post.doc. Rasmus Ø. Nielsen
Aarhus Universitet
Direkte telefon: 6118 1599
roen@sport.au.dk