Jens Christian Djurhuus, leder af Danmarks største kliniske institut, takker af

Et portræt af professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, leder af Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, er en beretning om både drift og bedrift i superligaklasse.
Det var der ellers ikke lagt op til, da Jens Christian Djurhuus indvandrede til Aarhus fra hovedstaden i slutningen af 1970’erne. I modsætning til Rigshospitalet var der mulighed for at forske på det daværende Kommunehospital i Aarhus i stil med det, Djurhuus i årene forinden havde oplevet på et ophold i USA. De første år foregik det i tidligere beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig. Helst i dækning for sygehusledelsen, som ikke så lyset i forskningen – eller i læger med forskertrang.

Makkerpar på amtsgården

Det lykkedes dog at vende den indstilling hos administratorerne, da han en del år senere sammen med kollegaen professor Hans Ørskov var med til at sætte hegnspælene for instituttet, som det kendes i dag. Tidligere sundhedsminister Arne Rolighed, som dengang var planlægningschef i sygehusforvaltningen i Århus Amt, husker samarbejdet med makkerparret Djurhuus og Ørskov som en fantastisk periode.
- Det var to læger med et enormt engagement, og de var i stand til at forklare os forvaltningsfolk hvad potentialet med et forskningsinstitut var. Djurhuus viste sig at være et naturtalent til at navigere i det kaos, et udviklingsforløb i den kaliber nemt udvikler sig til. Han har den her ubureaukratiske tilgang, som vi bureaukrater kan lære en del af, fortæller Arne Rolighed om opbygningen af Skejby Sygehus, hvor forskningen blev tænkt ind i byggeriet.

I dag er knapt 1.200 medarbejdere og 2.400 studerende er knyttet til instituttet. Det er Danmarks største og fremstår som forbillede for andre universitetshospitaler i Skandinavien. Læg hertil den internationale bevågenhed og anerkendelse, som er afspejlet i omtaler, udnævnelser og hædersbevisninger. Og endelig er der patienterne, det hele handler om; børn, som tisser i sengen om natten, ofre for drukneulykker eller diabetespatienter. Blot for at nævne nogle få patientgrupper, der har gavn af de behandlingsmetoder, som forskningsresultaterne løbende omsættes til.

Tillid til storhedsvanvid

Evnen til at analysere, være entusiastisk og krævende, ikke mindst på andres vegne, er Djurhuus’ varemærke. Professor i hjertekirurgi, Vibeke Hjortdal fra Aarhus Universitetshospital, føjer ’mentor ’ til. Hun var medicinstuderende i begyndelsen af 1980’erne, da hun kom med i kælderen, hvor forskningen hørte til. For hende er kendetegnet hos Djurhuus, at han kan se potentialet i en læge, før den pågældende selv kan. Og så trives han åbenlyst med at se andre udvikle sig og lykkes med deres projekter. Selv var hun med egne ord en meget ung læge, da hun begejstret gik i gang med et studie i at sy blodkar sammen i rotter.
- Ansøgningen til projektet har jeg gemt, og den er et hårrejsende eksempel på hjælpeløshed i kombination med  storhedsvanvid. Alligevel viste Djurhuus mig så meget tillid, at han fik skaffet pengene, og han stod bag mig hele vejen, fortæller Vibeke Hjortdal, som i dag er kendt for sin særlige ekspertise inden for børnehjertekirurgi.

Succes, der gavner

Et utal af læger og studerende er defileret gennem kælderen, hvor forskningen stadig har sit afsæt, nu under sygehuset i Skejby. Jens Christian Djurhuus har sit trange kontor få skridt fra operationsstuerne, hvor adskillige grise hvert år lægger krop til studier. Allan Flyvbjerg, dekan på Health, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Aarhus Universitet:
- Djurhuus har bygget et institut op med et succesfuldt forskningsmiljø med stærke relationer til klinikken, men også til det omgivende samfund, så alle andre også forstår, hvordan forskningsbevillingerne gavner. Det har han grund til at være stolt af. For det er vi andre.

Aarhus i centrum

Yngre læger fortæller, at når Jens Christian Djurhuus ringer, rejser man sig og gør honnør.
Han kan være bidende ironisk og tale i lange, snoede sætninger, som sætter tilhørende af, længe før talestrømmen dør ud. Det er efter sigende ikke så få studerende (og andre!), som er kommet desorienterede ud fra institutlederens kontor. Da Vibeke Hjortdal i en årrække boede dør om dør med Djurhuus, gjorde hun det til en vane at lade folk komme ind til hende bagefter, sunde sig lidt og få en oversættelse.
Ironien spiller også ind i Djurhuus fortsatte drilleri overfor københavnerne. Ved et oplæg om forskningen i Danmark viste han et Danmarkskort. Uden Sjælland.
Men bag den bryske fremtoning er han hjertelig, bedyrer de, som kender ham. Og afvisende overfor københavneriet, er han bestemt heller ikke. Men det er Aarhus, som er i front, når det gælder den kliniske forskning i Danmark.

Ill: Ken Kragsfeldt

Fakta

Jens Christian Djurhuus (født 1943) er leder af Institut for Klinisk Medicin indtil 1. juli 2012. Herefter vender han tilbage til forskningen.

Cand.med. i 1970, dr.med. i 1980. Institutleder siden 1978.

Formand for bestyrelsen for Det frie Forskningsråd siden 2007. Netop udnævnt som Danmarks repræsentant i det verdensomspændende forskningssråd, Global Research Council.

Djurhuus efterfølges af centerchef, ph.d., Kristjar Skajaa, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Aarhus Universitet holder afskedssymposium med reception fredag d. 15. juni. Det finder sted på Aarhus Universitetshospital, Skejby.