Intelligent medicin kan fjerne bivirkninger
Behandling med binyrebarkhormon kan ske med doser, der er 50 gange mindre end nu. Det viser en dansk opdagelse af, hvordan lægemidlet selv kan finde vej til bestemte celler i kroppen.
Forskere fra Aarhus Universitet og biotekfirmaet Cytoguide står nu med en nøgle til at bruge binyrebarkhormon som såkaldt intelligent medicin, der rammer direkte ind i de relevante celler. Endnu stammer resultaterne kun fra forsøg med dyr, men hvis den nye type lægemiddel registreres til brug hos mennesker, kan patienter se frem til at kunne nøjes med 50 gange lavere dosis af det udbredte lægemiddel - og dermed undgå svære bivirkninger.
Det er hovedperspektivet i forskningsresultater, som netop er offentliggjort i det anerkendte forskningstidsskrift Molecular Therapy.
50 gange større virkning
Syntetisk binyrebarkhormon – steroider - bliver bl.a. brugt som lægemiddel mod akutte og kroniske betændelsestilstande som f.eks. gigt. Det er kendt for at være uhyre effektivt, men også berygtet for alvorlige bivirkninger som knogleskørhed, muskeltab, sukkersyge og hæmning af immunforsvaret ved langvarig brug.
Nu viser forskerne for første gang, at man via indsprøjtninger kan sende binyrebarkhormon direkte ind i en bestemt type celler – de såkaldte makrofager. Makrofager spiller en hovedrolle i betændelsestilstande, og deres aktivitet bliver kraftigt dæmpet af binyrebarkhormon.
Den nye teknologi er baseret på, at binyrebarkhormon er koblet til et antistof, der binder sig til visse receptorer på cellens overflade. Bindingen får receptorerne til at transportere antistof og lægemiddel ind i cellens indre, hvor de efterlader det virksomme binyrebarkhormon.
Derved virker lægemidlet ca. 50 gange bedre end nu, hvor det spreder sig i alle organismens celler og medfører bivirkninger.
Også perspektiver for kræft-behandling
”Vores projekt vil i første omgang kunne have betydning for behandling af betændelsessygdomme, og vores fokus er lige nu den alvorlige leverbetændelse, der rammer mange personer med fedtlever”, siger professor i medicinsk biokemi, dr. med. Søren Kragh Moestrup fra Aarhus Universitet.
”Men på sigt kan lægemiddel og teknologi måske også anvendes ved helt andre sygdomme - herunder bestemte former for kræft”.
Forskerne håber nu på at få finansiering til at udvikle et produkt, der i givet fald kan komme patienterne til gode inden for fem til seks år.
- Læs abstract af artiklen ”Targeting the hemoglobin scavenger receptor CD163 in macrophages highly increases the anti-inflammatory potency of dexamethasone”.
Yderligere oplysninger:
Professor, dr. med. Søren Kragh Moestrup, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet. sm@biokemi.au.dk; tlf. 28 99 22 82.
Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Holger Jon Møller, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. holgmoel@rm.dk tlf. 31 20 22 01.
Adm. direktør, ph.d. Jonas Graversen, Cytoguide Aps. jhg@cytoguide.dk; Tlf. 21 73 33 11