DEBAT: Historisk løft til kvinders sundhed – nu skal vi løfte sammen

Af sundhedsdekanerne Anne-Mette Hvas (Aarhus Universitet), Bente Merete Stallknecht (Københavns Universitet), Ole Skjøtt (Syddansk Universitet) og Karina Dahl Steffensen (Aalborg Universitet)

Vi fik lyst til at omskrive et berømt citat, da uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i begyndelsen af november præsenterede Forskningsreserven 2026 foran Landstingssalen på Christiansborg. 

That's one small step in policy, one giant leap for women's health.

For første gang er der afsat et trecifret millionbeløb til forskning i kvinders sundhed, og det er et længe tiltrængt skridt, som vi jubler over på de sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Og nu skal vi løfte sammen. Hvis vi skal leve op til ambitionerne i aftalen om forskning og innovation 2026-2029, skal vi samle landets allerbedste kræfter til at styrke vores viden og forskning om kvinders sundhed.

Vi skal blive klogere på den raske kvindekrop, sygdomme, der rammer kvinder, og sygdomme, der opfører sig anderledes hos kvinder end hos mænd. Det handler om fx menstruation, infertilitet, PCOS, endometriose, graviditet, overgangsalder, hjerte-kar-sygdom, ADHD, Alzheimers. Listen er ikke udtømmende. For den er lang, og vores viden og behandlingsmuligheder desværre ikke tilstrækkelige. 

Derfor er det helt afgørende, at der nu er afsat 160 mio. kr. i forskningsreserven til, at vi i samlet trop skal forbedre kvinders trivsel og sundhedsmæssige levevilkår. Det kræver, at vi tænker os om, så vi får mest ud af den mulighed, vi er blevet givet over de næste år – og gerne langt ud i fremtiden. Vi skal tilrettelægge et center og en indsats for kvinders sundhed, der kan bære langt længer end de fire år på finansloven.

Gode kræfter på universiteterne skal spille sammen med omverdenen 

På universiteterne er vi slet ikke i tvivl om, at vi kan levere forskning, der gør en verden til forskel for kvinders sundhed. Det, vi har manglet, er muligheden for en samlet og koordineret indsats på tværs af fagmiljøer og institutioner. Den mulighed har vi nu. 

Vi skal ikke kun løfte opgaven på universiteterne. Vi skal arbejde sammen på tværs. I regionerne, på hospitalerne, i almen praksis og med andre stærke vidensorganisationer. Vi skal både forankre centerets indsats i områder, hvor vi allerede står stærkt, og identificere nye områder, hvor opbygning af kompetence og netværk er nødvendig. 

Kun sådan kan vi for alvor blive klogere på både sygdom og sundhed - og på de sociale og strukturelle rammer, som påvirker kvinders muligheder for at opnå og bevare et godt helbred gennem hele livet.

Og det stopper ikke der. Vi skal tænke internationalt og inddrage fonde, beslutningstagere og globale forskningsmiljøer. Danmark står med unikke styrker som nationale sundhedsdata, biobanker, supercomputere, førende forskere og tætte bånd til life science og innovationsmiljøer. Det giver os en enestående chance for at skabe løsninger, der kan række langt ud over landets grænser.

Lad os løfte i flok

Kvinder skal have færre år med sygdom. I dag lever kvinder i gennemsnit 25 pct. mere af deres liv med sygdom end mænd. Det skal vi ændre ved at lukke de videnshuller, der skaber ulighed.

Vores budskab er derfor tydeligt: Vi er klar til at løfte opgaven. Nu skal vi sikre, at indsatsen bliver tilrettelagt på en måde, der kommer kvinders sundhed mest muligt til gavn. Vi skal arbejde sammen, og vi skal tænke på tværs. Og vi skal sammen skabe et center, der sikrer reel og langvarig forandring – langt ud over de fire år, der er midler til i forskningsreserven.

Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor d. 27. november 2025