Forskningsåret: En unik mulighed - men lønnen halter efter
Forskningsåret giver studerende en mulighed for at prøve kræfter med forskning. Lønnen er dog ikke fulgt med tiden, og det er på tide at se på vilkårene for fremtidens forskere.
"To sider af samme sag": En klumme i Inside Health
I To sider af samme sag giver forperson for Akademisk Råd Søren Dinesen Østergaard et indblik i de debatter, der fylder i rådet.
Klummen tager fat på emner, hvor rådsmedlemmerne har forskellige synspunkter – ofte spørgsmål, der også skaber diskussion i fagmiljøerne på Health.
På mødet i Akademisk Råd d. 20/2 blev Health’s studenterforskningspris overrakt til fire dygtige studerende. Det gav anledning til følgende overvejelse om fordele og ulemper ved forskningsåret.
Det meste er godt
Forskningsåret er en glimrende mulighed for at stifte bekendtskab med forskning uden at skulle forpligtige sig til en tre-årig PhD. Langt de fleste forskningsårsstuderende har gode, produktive forløb, og mange søger efterfølgende ind på PhD-skolen.
Men månedslønnen på 10.000 kroner er for lav
Da jeg var forskningsårsstuderende for 20 år siden, lød månedslønnen på 10.000 kroner. Lønnen er den samme i dag. Vi har ikke en reel mindsteløn i Danmark, men det er formentlig de færreste 20-25-årige, der vil stille sig tilfreds med en timeløn på under 130 kroner. De forskningsårsstuderendes månedsløn på 10.000 kroner svarer til en timeløn på 62 kroner. Det skal vi arbejde på at ændre - fakultetsledelsen er på sagen.
En lønstigning kan måske betyde, at færre forskningsår kan gennemføres. Jeg håber, at det kan undgås ved at fondene, der finansierer forskningsårene, allokerer tilsvarende flere midler til denne vigtige aktivitet.
Kontakt
Professor og forperson Søren Dinesen Østergaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Akademisk Råd
sdo@clin.au.dk
Tlf: 61282753