Forskere fra flere discipliner går sammen om at stoppe Parkinsons sygdom
Store muligheder, nye samarbejder. Man kan få rigtig meget for 313 millioner kroner. Læs om tankerne bag det nye center, der skal forske i udbredt hjernesygdom.
Parkinsons og Lewy body-sygdomme
- Cirka 12.000 danskere er ramt af Parkinsons sygdom.
- Den uhelbredelige, neurodegenerative lidelse er især karakteriseret ved rysten, stivhed, langsomme bevægelser og usikker balance. Den kan desuden medføre demens og andre symptomer som svær forstoppelse og urinvejsproblemer.
- Forskning estimerer, at 17,5 millioner mennesker vil lide af Parkinsons sygdom på verdensplan i 2040.
Det var en god dag, da Health modtog et brev om, at Lundbeckfonden har bevilliget 313 millioner kroner til forskning i Parkinsons sygdom og andre Lewy body-lidelser.
Med den store bevilling i ryggen skal et nyt forskningscenter i Aarhus arbejde på at bremse eller stoppe udviklingen af den alvorlige sygdom, som rammer stadig flere danskere.
DR bragte 26. februar et indslag i TV Avisen – se omtalen her.
Parkinsons-centret skal ikke kun levere banebrydende opdagelser, men også sikre at resultaterne hurtigt kommer patienterne til gode. Den ambitiøse målsætning er at være klar med kliniske forsøg inden for 10 år, fortæller Per Borghammer, som er professor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital (AUH).
Per Borghammer bliver også centerleder, og han skal nu opbygge et forskningsmiljø, hvor nogle af de bedste danske og udenlandske forskere samarbejder på helt nye måder.
Snart skal centeret i gang med at rekruttere dygtige forskere fra hele verden. Om et par år vil det efter planen rumme omkring 70 medarbejdere.
Flyttedag for forskere fra Institut for Biomedicin
En grundlæggende tanke er, at eksperter fra forskellige forskningsfelter skal arbejde helt tæt sammen. Det betyder, at grundforskere fra Institut for Biomedicin flytter fra Universitetsparken til det nye center, som bliver placeret på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Kontorerne skal ligge i forskerparken INCUBA – fem minutters gang fra centerets specialiserede forskningsfaciliteter og laboratorier på Aarhus Universitetshospital, hvor grundforskerne fortsat vil undersøge molekyler, celler og arbejde med dyremodeller, men de gør det tæt på kliniske forskere og deres patientgrupper – og med samarbejdsrelationer til epidemiologer, der laver registerforskning på større befolkningsgrupper.
”Et af kernesucceskriterierne er at bringe forskere sammen, der normalt kan være placeret lidt fjernt fra hinanden. Rigtig mange afgørende fund sker i krydsfeltet mellem discipliner,” siger Per Borghammer.
En kompliceret proces
Arbejdet bag fondsansøgningen er sket i et tæt samarbejde mellem forskere på især Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin, fortæller dekan Anne-Mette Hvas.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at processen hen mod en fælles, neurovidenskabelig satsning med Lundbeckfonden har været lang og kompliceret. Vi har været omkring forskellige sygdomsområder, og derfor har mange forskere i de neurovidenskabelige miljøer bidraget med mange timer i forløbet,” siger hun.
”Jeg er rigtig glad for, at det nu er faldet på plads, at vi får et center, som løfter den verdensklasse Parkinsons-forskning, der allerede er i Aarhus. Og jeg ser frem til den synergi, der opstår, når forskere inden for Parkinsons-feltet arbejder sammen med vores andre styrkepositioner som fx stroke, billeddannelse med både MR og PET, neurofysiologi og epilepsiforskning. Jeg er taknemmelig for, at så mange mennesker har bidraget til, at vi kan etablere et center af den kaliber i Aarhus,” siger Anne-Mette Hvas og fremhæver hjælp og engagement fra gode kræfter hos Natural Sciences og i Psykiatrien.
Hun tilføjer, at fakultetet nu arbejder videre med Lundbeckfonden om en yderligere satsning inden for Biologisk Psykiatri.
Kom og vær med
Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center – eller PACE i daglig tale – kommer også til at bygge stærke broer til bl.a. Klinisk Epidemiologisk afdeling og Neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital – samt til Institut for Folkesundhed, som har nogle af verdens bedste data om luftforurening og pesticiders indvirkning på risikoen for Parkinsons sygdom.
Derudover håber Per Borghammer, at mange af de andre stærke forskningsmiljøer i Aarhus, der arbejder med Parkinson, vil blive involveret.
"Nu hvor centeret er etableret, bliver ét af de absolutte succeskriterier, at vi får etableret stærke samarbejder, så PACE kommer til at tælle både kernegruppeledere og en række affilierede forskningsgrupper,” siger han.
Blod kan være nøglen
Parkinsons sygdom er den hurtigst voksende hjernesygdom i verden målt på antallet af tilfælde. I løbet af de kommende 10 år skal centret udføre kliniske forsøg med patienter og levere indledende bevis for effektiviteten af nye behandlinger.
Samtidig skal forskerne finde nye muligheder for at opdage Parkinsons sygdom tidligere – måske gennem blodprøver, skanninger, søvnundersøgelser, hudbiopsier eller prøver fra mavetarmkanalen.
Her er flere spændende projekter allerede planlagt, fortæller Per Borghammer.
Det ene er et samarbejde med Det Danske Bloddonorstudie (DBDS). Sammen med professor og overlæge Christian Erikstrup er planen at rekruttere nydiagnosticerede Parkinsons-patienter, som også er bloddonorer.
”Bloddonorstudiet er verdensklasse, fordi det gemmer serier af blod fra patienterne. Derfor kan vi teste ny diagnostik af Parkinsons i en blodprøve, som er taget 5-10 år inden, patienten selv ved, hun er syg. Det ville ellers være stort set umuligt,” siger Per Borghammer.
En diagnosemulighed i postkassen
Et andet eksempel på en spændende synergi er samarbejdet med Aarhus Universitets Center for Øre-EEG på TECH. Her har professor Preben Kidmose udviklet en skånsom teknologi, der kan aflæse hjernens elektriske aktivitet og kortlægge søvnmønstre.
Det er interessant, fordi en procentdel af Parkinsons-patienter oplever forstyrrelser i REM-søvnen, og det symptom kan opstå 10-15 år før diagnosen.
Samarbejdet går ud på at lave avancerede søvnundersøgelser af mulige Parkinson-patienter gennem et lille apparat på størrelse med en mobiltelefon.
”I dag skal folk sove på en video-EEG-søvnstue hos neurologisk afdeling, koblet op med elektroder og ledninger. Målet er, at vi kan sende apparatet med posten til patienten, og så laver det en undersøgelse i personens eget hjem, som er næsten lige så god,” forklarer Per Borghammer.
Bliver meget klogere på sygdommen
Visionen for det nye center er at finde nye targets: molekyler, receptorer eller cellulære processer, der kan være behandlingsmål, så sygdommen kan bremses eller ultimativt sættes i stå.
”Det er ambitiøst. Men hvis vi er dygtige nok - og lidt heldige - er det realistisk. Vi lover ikke, at behandling er klar til klinisk brug om 10 år, men vi håber, at vi er i gang med at teste i dyremodeller og måske endda på små grupper af patienter,” siger Per Borghammer.
”Vi kan garantere, at uanset hvor vi står om 10 år, så har vi lavet så mange højkvalitetsstudier på alle niveauer af Parkinsons-forskning, at vi er blevet meget klogere på sygdommen.”
Læs pressemeddelelsen om det nye center her.
Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center (PACE)
- Etableres på en bevilling fra Lundbeckfonden på 313 millioner kroner. Beløbet er givet som en seksårig bevilling på 223 mio. kroner med mulighed for fire års forlængelse på 90 mio. kroner.
- Centeret skal forske i Lewy body-sygdomme, hvoraf Parkinsons sygdom er den hyppigste.
- Forskningen skal føre til forbedrede behandlinger og bane vejen for sygdomsmodifikation af Lewy body-sygdomme. Målet er, at centeret inden for 10 år skal udføre kliniske forsøg med patienter og levere indledende dokumentation for effektiviteten af behandlinger.
- Til den opgave vil det nye center rekruttere en række dygtige forskere fra hele verden – bl.a. forskningsledere indenfor grundvidenskab, neurologi og neuroepidemiologi.
- Efter planen vil PACE om få år beskæftige cirka 70 ansatte og skabe tværfaglige samarbejder med nøgleinstitutioner og førende forskere verden over.
- Centeret hører under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og det skal ligge på Aarhus Universitetshospital. Kontorerne bliver placeret helt tæt på i forskerparken INCUBA.
- Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har ambitioner om på lænere sigt at integrere forskning i psykiatri og neuroforskning i Dansk Neuroforskningscenter.
Kontakt
Klinisk professor, dr.med. og ph.d. Per Borghammer
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Nuklearmedicin & PET
Telefon: 93 52 15 06
Mail: borghammer@clin.au.dk
Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet, Health
Telefon: 87 15 20 07
Mail: dean.health@au.dk