Fejl i dansk håndbold satte gang i AU-forskeres protest mod olympisk kønstest
I 1971 sendte fem AU-forskere et memorandum direkte til IOC og kaldte komiteens praksis ”uansvarlig og uetisk”. Sportshistoriker har i nyt forskningsprojekt dokumenteret konfrontationen.
Det startede med en forveksling.
I 1971 bad Dansk Håndboldforbund sportslægen N.A. Sehested om hjælp til at kønsbestemme det danske kvindelandshold forud for VM.
Forbundet troede fejlagtigt, at spillerne skulle gennemgå en kromosomtest for at kunne deltage. Men da han henvendte sig til genetikerne Aage Juhl Therkelsen og Gert Bruun Petersen ved Institut for Humangenetik på AU, fik han ikke den hjælp, han havde regnet med. Han blev i stedet mødt med protest.
Den protest, og hvad der fulgte, er nu beskrevet i en ny forskningsartikel af Jörg Krieger, lektor ved Institut for Folkesundhed, der er udkommet på et tidspunkt, hvor spørgsmålet om køn i sport igen er højaktuelt.
Den 26. marts offentliggjorte Den Internationale Olympiske Komité (IOC) en ny politik om, at biologisk køn skal være grundlaget for deltagelse i kvindekategorien ved OL i Los Angeles i 2028.
Jörg Kriegers artikel, der er publiceret i The International Journal of The History of Sport, viser, at de videnskabelige og etiske indvendinger har været de samme i over 50 år - og at det var forskere i Aarhus, der var blandt de mest åbenmundede kritikere af IOC.
“Det, der overraskede mig mest, var omfanget af modstanden allerede dengang. Det var ikke bare et par forskere, der udtrykte ubehag. Det var en seriøs videnskabelig kritik, der var spillere og trænere, der protesterede, og der var journalister, der gav kritikken en offentlig platform,” fortæller Jörg Krieger.
Forskerne protesterede offentligt
De to genetikere nægtede ikke bare at hjælpe sportslægen med at kønsteste kvindelandsholdet før VM - de gik direkte til pressen.
“Grænserne mellem mand og kvinde kan ikke trækkes skarpt op. Problemerne er meget komplicerede, og der findes ingen absolutte sandheder i biologi og medicin,” argumenterede Therkelsen i et interview med Aarhus Stiftstidende.
Sammen med tre AU-kolleger - psykiatriprofessoren Erik Strømgren, genetiker Johannes Nielsen og gynækolog Mogens Ingerslev - skrev Therkelsen og Petersen et formelt memorandum til IOC's medicinske komité.
Her argumenterede de fem forskere for, at biologisk køn er sammensat af kromosomalt, somatisk og psykosocialt køn, og at en enkelt kromatin-undersøgelse kun giver et groft billede af én af de tre dimensioner.
De advarede om risikoen for psykologisk skade på kvinder med naturlige kromosomale variationer og konkluderede, at brugen af testen var "uansvarlig og uetisk."
Det var på det tidspunkt en usædvanlig direkte konfrontation, ifølge sportshistorikeren.
"Det var bemærkelsesværdigt, at universitetsforskere udfordrede IOC så direkte på en politik, der var sat i verden for at 'beskytte' kvindesport. Memorandummet nøjedes ikke med at sige, at proceduren var ubehagelig. Det udfordrede den videnskabelige begrundelse bag politikken," siger Jörg Krieger.
IOC afviser kritikken
IOC's medicinske kommission inviterede de fem forskere til Lausanne.
Efter mødet anerkendte kommissionens forperson, at det var "praktisk taget umuligt, videnskabeligt, at definere en atlets køn."
Alligevel afviste han forskernes indvendinger som "rent teoretiske" og sagde, at de "praktiske" hensyn i sport vejede tungere end "den videnskabelige side."
Testen blev brugt i årtier. Den afslørede aldrig en eneste mandlig bedrager, som den ellers var sat i verden for at fange. Til gengæld ramte den kvinder som den polske sprinter Ewa Klobubowska, der i 1967 blev diskvalificeret og fik sine resultater slettet, fordi en kromosomtest viste, at hun havde en såkaldt kromosommosaik - en naturlig variation, der ikke gav hende nogen fordel i konkurrencer.
IOC's nye regler for deltagelse i kvindekategorien
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) vedtog i marts nye regler for deltagelse i kvindekategorien ved OL. Reglerne gælder fra OL i Los Angeles 2028.
Reglerne betyder blandt andet:
- Kun atleter, som IOC klassificerer som biologiske kvinder, kan deltage i kvindekategorien.
- Transkvinder udelukkes fra kvindekategorien
- Deltagelse skal dokumenteres via en engangstest, der blandt andet ser efter SRY-genet, som et knyttet til mandlig kønsudviklingi. Testen kan laves med blod- spyt- eller kindprøve.
Reglerne er blevet mødt med både ros og kritik. Tilhængere mener, at de værner om retfærdigheden i kvindekategorien i eliteidræt, mens kritikere kalder dem diskriminerende og stiller spørgsmål ved brugen af genetiske kønstest.
En historie fundet i arkiverne
Jörg Krieger stødte første gang på memorandummet under sin ph.d.-forskning for omkring ti år siden, men vendte først tilbage til materialet for nylig.
"Da jeg kiggede på materialet igen, gik det op for mig, at det ikke bare var en lukket videnskabelig eller institutionel udveksling. Det havde været debatteret offentligt i langt større omfang, end jeg først havde forstået," siger han.
Det, der slog ham, var, hvordan modstanden kom fra flere sider på én gang. Genetikerne leverede den videnskabelige kritik, men journalist Knud Esmann fra Aarhus Stiftstidende gav den en offentlig platform og koblede forskernes indvendinger til spillerne på kvindelandsholdet.
Spillerne tog selv stilling, og det danske hold stemte imod kromosomtesten og valgte i stedet en klinisk undersøgelse. Håndboldspiller Charlotte Engelmark, der var medicinstuderende, nægtede offentligt at lade sig teste — selv hvis det kostede hende pladsen på landsholdet.
"Det var ikke kun en videnskabelig protest. Det var et tilfælde, hvor forskere, journalister og atleter forstærkede hinanden. Det samspil var det, der gjorde den danske modstand så slagkraftig," siger Jörg Krieger.
Et mønster der gentager sig
Med IOC's nye politik fra marts 2026 er spørgsmålet om køn i sport igen aktuelt. Mere end 80 menneskerettigheds- og sportsorganisationer har opfordret IOC til at droppe genetisk kønstest, og FN's menneskerettighedseksperter har offentligt kritiseret tilgangen.
Jörg Krieger ser en tydelig parallel til det, han har fundet i arkiverne.
"Sportsorganisationer søger stadig biologiske markører, der kan stabilisere kvindekategorien. Men den videnskabelige debat peger ofte i den modsatte retning: mod kompleksitet, variation og forsigtighed. Den historiske sag viser, hvordan sport kan bruge videnskab instrumentelt, mens den afviser den videnskabelige kritik, når den truer den etablerede politik," siger han.
En Aarhus-tradition
For Jörg Krieger viser historien om de fem AU-forskere noget væsentligt om universitetets rolle.
"AU havde en mere betydningsfuld historisk rolle, end man måske ville forvente. Det viser en tradition for at kombinere videnskabelig stringens med offentligt engagement," siger han.
Og traditionen lever stadig på AU. I dag forsker kolleger i samme spørgsmål, men fra forskellige vinkler. Nogle ser på sportens magtstukturer og historie, andre på hvordan reglerne for kvindes deltagelse bør se ud. Og det er netop den bredde, der gør miljøet stærkt, mener Jörg Krieger.
"Styrken er ikke, at alle når frem til den samme konklusion, men at debatten er baseret på seriøs forskning. Universiteterne har en vigtig rolle at spille, når sportsorganisationer træffer beslutninger, der påvirker atleters kroppe, sundhed og rettigheder. AU-forskere var en del af den samtale i 1970'erne, og det er stadig et meget relevant emne i dag."
Artiklen "Testing Boundaries: Claiming Authority of Sex in Sport" af Jörg Krieger og Lindsay Parks Pieper er publiceret i The International Journal of the History of Sport.
Kontakt
Lektor Jörg Krieger
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
krieger@ph.au.dk
Telefon: 93522187