Er det tid til at CRediTere bidrag til forskningsprojekter mere transparent?
Forfatterlister på artikler siger ikke nok om, hvem der egentlig har lavet det tilgrundliggende arbejde. ”CRediT” kan være rette værktøj til at råde bod på det. Kom og drøft det med os til workshop d. 3. november.
"To sider af samme sag": En klumme i Inside Health
I To sider af samme sag giver forperson for Akademisk Råd Søren Dinesen Østergaard et indblik i de debatter, der fylder i rådet.
Klummen tager fat på emner, hvor rådsmedlemmerne har forskellige synspunkter – ofte spørgsmål, der også skaber diskussion i fagmiljøerne på Health.
Konflikter vedrørende forfatterskaber er desværre et tilbagevendende emne på møderne i Akademisk Råd og blev også drøftet på mødet d. 23/10 i forbindelse med den årlige afrapportering fra rådgiverne for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed.
Forfatterskabstvisterne repræsenterer et uløst problem, der i høj grad ligger både Akademisk råd og dekanatet på sinde. Særligt fordi det ofte er de yngste forskere, der bliver klemt.
Derfor blev den første af to workshops med titlen ”Forskningsintegritet - med fokus på forfatterskaber” afholdt på Aarhus Institute of Advanced Studies d. 30/9.
Efter introduktion til emnet ved dekanatet, holdt lektor Sebastian Frische et oplæg, der tog udgangspunkt i den såkaldte "Contributor Role Taxonomy” (CRediT). Det gav anledning til en meget spændende og perspektivrig gruppe- og plenumdrøftelse blandt deltagerne.
Forfatterlister er en ret elendig varedeklaration
Mange (læs: alle) forskere vil vide, at der ofte er en ekstrem varians i, hvor meget forfatterne på forskningsartikler reelt set har bidraget til det arbejde, der ligger til grund for publikationen.
Vancouverkriterierne definerer, hvem der kan være forfatter, men dem bliver der desværre ofte set stort på – særligt af erfarne forskere, der presser sig ind i forfatterskaber uden at opfylde kriterierne.
Idet forfatterskaber i akademisk sammenhæng veksles ca. 1:1 til merit, giver denne tvivlsomme adfærd store problemer for et system, der – i høj grad – er baseret på meritokrati.
CRediT er et værktøj, der muliggør en meget mere finkornet og transparent varedeklaration af forskning, end forfatterskabslisten tillader.
CRediT definerer 14 roller, der ret udtømmende dækker det arbejde, der sker i forbindelse med forberedelse, udførelse og afrapportering af forskning.
Idéen bag systemet er, at bidragene til et forskningsprodukt (f.eks. en artikel) deklareres i henhold til de 14 CRediT roller, så alle involverede – inklusiv dem, der ikke nødvendigvis kvalificerer sig til et forfatterskab (f.eks. teknisk administrativt personale og studerende) – også krediteres.
Hvis CRediT anvendes efter hensigten, vil det også kunne facilitere mere saglig drøftelse af rimeligheden af et forfatterskab (idet manglende bidrag dokumenteres) og forhindre konflikter på den baggrund.
Bliver det ikke bare spild af tid?
Kritikerne vil hurtigt melde sig på banen: Det er spild af tid! Hvad får vi ud af det, hvis ikke andre institutioner gør det samme?
Det er valide indvendinger. Kom og drøft begge sider af sagen med os til workshop nummer to, der afholdes mandag d. 3/11 på Aarhus Universitetshospital i lokale G206-145 fra 15:00 til 17:30
(Denne workshop holdes på dansk. Første workshop blev holdt på engelsk). Tilmelding er ikke nødvendig.
Kontakt
Professor og rådsleder Søren Dinesen Østergaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Akademisk Råd
Telefon: 61282753
Mail: sdo@clin.au.dk