Ny medarbejder

Medarbejderintroduktion

Hvis du er nyansat eller skal introducere en ny medarbejder, kan du finde relevante oplysninger på siden om rekruttering og ansættelse.

Der afholdes løbende intromøder, hvor du får praktisk information og viden om Aarhus Universitet.

Tiltrædelsesforelæsning for professorer

Som ny-tiltrådt professor har du mulighed for at afholde en tiltrædelsesforelæsning: Sådan arrangerer du en tiltrædelsesforelæsning.


The Junior Researchers Development Programme

Programmet er for universitetets unge forskere - adjunkter, postdocs såvel som forskere ansat i et tenure track-forløb, og består af fire karrierespor samt tilhørende kursuskataloger, hvor unge forskere kan vælge netop dét spor, som passer dem og deres fremtidige karrierevej bedst.  

Junior Researcher at Aarhus University er programmets platform, og her kan både nuværende og fremtidige unge forskere udforske programmet samt finde relevant information om bl.a. ledige stillinger, fundingmuligheder, ansættelsesvilkår og virksomhedssamarbejder.


Vær opmærksom på, at der er helt særlige regler vedr. ph.d.-studerende.


International forsker

Hvis du skal introducere en udenlandsk forsker eller studerende, er der hjælp at hente hos International Academic Staff (IAS).

Du kan også finde hjælp hos International Center (IC), f.eks. til at finde en bolig, søge om et Erasmus-stipendium eller finde ud af hvad du skal være opmærksom på, hvis du skal til udlandet.

Hos Ny i Danmark finder du bl.a. nyttig information for gæsteforskere.

 



For professor- og forskningssekretærer

Hjælpen er nær

Har du brug for hjælp, er der altid en erfaren kollega, som gerne vil forklare eller vise dig, hvordan du nemmest kan gribe en opgave an.

Spørg evt. Pernille Brink Csösz. Hun vil vide, hvem du kan kontakte.

AU systemer

Det kan være svært at finde rundt i de mange systemer og programmer, som du har brug for i din hverdag. Nedenfor findes en oversigt over nogle af systemerne, og i hvilke sammenhænge du skal bruge dem.


Når du arbejder med økonomi

AURAP anvendes til at lave udtræk af saldi og posteringer.

CWT anvendes til bestilling af rejser.

IndFak2 anvendes til betaling/kontering af fakturaer.

Når du arbejder med HR opgaver

AUHRA anvendes til fraværsregistrering og kan desuden anvendes til registrering af MUS.

Medarbejderstamkortet anvendes til at registrere en ny medarbejder og ændre i en medarbejders oplysninger.
Hvis du er persondataredaktør, skal du oprettes som bruger af medarbejderstamkortet.

Når du arbejder med web

PURE anvendes til registrering af publikationer samt CV for AUs medarbejdere.

TYPO3 anvendes til oprettelse og vedligeholdelse af websites.